| Kommunalvalg 2025 |
|
Kære alle sammen Vi nærmer os et kommunalvalg og derfor også valg til Strynø-udvalget.
Strynø-udvalget er vores bindeled til kommunen og vigtigt for et godt og konstruktivt samarbejde.
Både fordi vi til dette valg har mistet vores valgsted og fordi Strynø-udvalget ønskede at formalisere valgproceduren, har Langeland kommune indvilget i at organisere valget. Valget følger derfor den kommunale valglov, ligesom stemmerne fordeles herefter.
I har fået husstandsomdelt en stemmeseddel til det kommende Strynø-udvalg ligesom I har fået en besked i jeres digitale postkasse (e-boks/mit.dk) med emnefeltet XXXX. Der er opstillet fem kandidater til Strynø-udvalget, som fremgår af valgsedlen. Hanne har imidlertid bedt mig gøre opmærksom på, at hun ikke ønsker valg, hvorfor I venligst bedes undlade at stemme på hende.
I skal stemme på een af de fire øvrige kandidater til valget.
Brevafstemning på Strynø onsdag d. 5. november
Der kan brev-stemmes til kommunalvalget, regionsrådsvalget, seniorrådet og Strynø-udvalget på Strynø på onsdag d. 5. november kl. 14.00-19.30 på Strynø skole. Hvis du ikke stemmer der, kan der også stemmes til det ordinære valg d. 18. november i Rudkøbing eller på borgerservice i den mellemliggende periode.
Der er vedhæftet valgoplæg fra de fire kandidater i denne mail ligesom der er vedhæftet forretningsorden for Strynø-udvalget.
Vigtigt om valg til seniorrådet
Der er kommet stemmesedler til seniorrådet til personer over 60 år. Disse kan afhentes ved købmanden.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig.
Med ønsket om et godt valg
Strynø beboerforening
/ Jens Medbring: Personligt ID, stemmeseddel til Strynøudvalget og hvis du er over 60 år skal du også medbringe stemmeseddel til seniorrådet. Stemmeseddel til seniorrådet kan afhentes hos købmanden. Klik herunder og læs (alle åbnes i nyt faneblad): Valgoplæg fra Jan Mørup Søberg Strynøudvalgets forretningsorden Du kan læse mere om valg til Strynøudvalget på Langeland Kommunes hjemmeside her:
Husk at når du brevstemmer til kommunal- og regionsrådsvalg er stemmesedlerne ikke udformet, som du er vant til. På stemmesedlerne står kun parti eller liste. Hvis du ønsker at stemme personligt, skal du på forhånd vide hvem du vil stemme på og sørge for at skrive navnet korrekt.
Spørg evt. Lennart eller Vita der vil stå på skolen.
Med ønsket om et godt valg - og lad os så snart få det valgsted retur!
Strynø beboerforening
/ Jens
|































