Kalenderen

Se hele kalenderen

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

skib.jpg
Hjem Strynboerne kommer!
Strynboerne kommer!
Så er det tid for traditionen "den Store rejse".
I gamle dage, tog Strynboere til " Købstaden" med Smakkejoller og andre sejlførende både, for at faldbyde deres husflid, grøntsager og tilberedte bæravl.

Denne tradition har vi genoptaget, og for 10. år er der nu "Den Store Rejse"

Turen hvor Strynboere fragtes i de gamle træ - sejlskibe til Rudkøbing og holder marked i Det Røde Pakhus.
Som vanlig finder markedet sted den sidste lørdag i efterårsferien : d. 17 oktober.

Skibene ankommer til Rudkøbing kl. ca. 10.00 og markedet er åbent fra 10.30 til 12.30.

Igen i år er der mange forskellige boder, også nye er med.

Der vil bl. a. være: mange forskellige slags syltetøj, spændende chutney og krydderrødbeder, hyldebærsaft og tomatpure, hyben og ribssaft, decupage, julepynt, filt og keramik, designertøj, forskelligt husflid, børnehuer, strik og garn i Strynø - finuld, usprøjtede grøntsager, økologiske æbler, blomster samt hjemmebagte Strynø-tærter og andet bagværk.

Det "Røde Pakhus" har en cafe` hvor det er muligt at købe lidt lunt til ganen, æbleskiver, samt øl - vand og kaffe, ligesom der som tidligere år vil være lotteri med præmier af de hjemmegjorte ting. De populære lotterier trækkes efterhånden som de bliver udsolgt.

Skolebørnene fra Strynø vil være der med æblepressen og lave friskpresset æblesaft.

Smakkecentret og deres naturvejledere vil være der i år og specielt for børnene have en fiskedam, hvor børnene kan fange levende fisk, og lære at partere og tilberede fisken.

Så kom og oplev de gamle træskibe stævne ind i Rudkøbing havn, og se og køb alle de dejlige hjemmegjorte produkter.

 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign