Hjem Aktiviteter Bogbus
Bogbus

Hver tredje uge kommer Langeland Biblioteks bogbil til Strynø, hvor den holder ved Majtræspladsen. Der er åbent mellem kl. 8.45 og 10.45
Datoer for bogbilens besøg annonceres i kaldenderen her på siden, i Strønyt og på tavlen ved købmanden. Datoerne findes også på bibliotekets hjemmeside bogbil på Strynø

Ny ordning i 2016 :  Strynø hver 3. tirsdag kl. 8.45-10.45

Nyt fra biblioteket:

Nyt bibliotekssystem – hvad vedkommer det mig?

Langeland Bibliotek skifter det system, der sørger for udlån, reservering og aflevering af materialer – med andre ord det, der styrer bibliotekets daglige drift, og det, der møder alle, der bruger biblioteket til at låne, reservere og aflevere bøger m.m.

Biblioteket er lige nu med i et driftssamarbejde med fem andre fynske biblioteker, et driftssamarbejde, der ophører. For at Langeland Bibliotek kan træde ud, skal alle seks kommuners data adskilles. Det tager desværre længere tid, end hvis det kun var Langeland Kommunes eget biblioteksvæsen, der skulle overgå til nyt system.

Det betyder, at der er lukket for traditionel biblioteksbetjening i en længere periode, da alle seks biblioteker skal være færdige med at skifte systemet.

I perioden 28/8 – 6/9, begge dage inklusive, er det ikke muligt at låne, aflevere eller reservere materialer som bøger, film, musik osv. på biblioteket i Rudkøbing og i bogbilen, der ikke kører i perioden.

DERFOR: Lån rigeligt i perioden op til lukkeperioden, så du er garderet. Har du noget, du ikke kan nå at aflevere, så forny det om muligt. Vi hjælper gerne på vej.

Vi holder dog åbent i biblioteket i Rudkøbing for brug af it og internet, print, avislæsning, brug til studier, læsning og andet ophold som vanligt fra 7-22 hver dag. Bogbilen kører ikke.

Vi beklager de ulemper, det medfører og håber på forståelse, også overfor de gener, det vil give, når vi skal begive os ud i et nyt system.

Læs mere her: langelandbibliotek

 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign